5 tekniske fejl, går ofte igen på hjemmesider, der ikke sælger nok.
Tjek dem her, og undgå dem fremover.
1
Døde links
Links, der fører til en 404-side, er et af de største, tekniske problemer på hjemmesiden, og de døde links får jer til at fremstå som uprofessionelle. Samtidig reducerer de jeres muligheder for attraktive placeringer på Google. Tjek Google Search Console fast en gang om måneden, så du selv opdager døde links, før de besøgende på hjemmesiden gør det.
2
Tunge billeder
Billeder, der lægges på hjemmesiden i for høj opløsning, gør, at hjemmesiden loader langsomt. Derfor er det vigtigt, at I kun bruger billeder i webopløsning. Du kan evt. bruge plugg-innet Smush – Compress til at reducere billedernes størrelser.
3
Engelske formuleringer
Teksten i formularer m.m. står på engelsk. Ofte opstår den fejl, fordi I bruger standard plugg-ins. Så husk at oversætte.
4
Manglende responsivt design
Tjek jævnligt og hver gang du laver nyt på sitet, hvordan hjemmesiden ser ud på mobiltelefon og tablet. Måske har noget skubbet sig.
5
Sikkerhedsproblemer
Har I ikke hængelåsen i toppen af browseren på hjemmesiden, har I et sikkerhedsproblem. Mange vil når de får en sådan advarsel, skynde sig væk igen. Du vil således gå glip af en masse af de kunder, du ellers ville få. Det kan løses med et SSL-certifikat, som kræver, at hjemmesiden lever op til forskellige sikkerhedskrav. Med en sikker forbindelse krypteres den data der sendes mellem brugerne og din webserver fx på kontaktformularer, bestillinger og søgefunktioner. Med SSL bliver det i praksis næsten umuligt for hackere at læse teksten.
Har I bare et af de nævnte problemer, er det formentligt kun toppen af isbjerget. For de fejl, jeg har gennemgået nu, er kun de tydeligste fejl.
Og de hænger ofte sammen med fejl, I ikke nødvendigvis selv opdager, før I har mistet adskillige kunder og kroner.
De usynlige fejl ligger blandt andet i koderne. Er hjemmesiden kodet forkert, kan det være, at Google slet ikke ved, at siden eksisterer. Så hvis du har investeret i søgemaskineoptimering, kan hele investeringen være spildt.