5 gode grunde til at hyre en grafiker

Posted On 20/11/2020

AF Laila Nygaard Andersen

Kan det betale sig at hyre en professionel designer til at finde fonte, farver og filstørrelser?

Svaret er ja.

Faktum er nemlig, at du ikke har råd til at gøre det selv.

Slutresultatet bliver aldrig optimalt, når du selv kaster dig ud i at designe, og på den lange bane oplever du langt højere ROI (Return on Investment) ved at bruge en professionel grafiker.

Derfor får du her 5 vigtige grunde til, hvordan du undgår at ende i et grafisk mareridt.

1

Du sparer tid

Værktøjer, teori og pragmatik.
En designer bruger oceaner af tid på at:
•analysere
•undersøge
•researche design
•og holde sig opdateret på de gængse software.
Prøv engang at forestille dig, hvor meget tid du har til dagligt.
Måske er du soloselvstændig, driver virksomhed med ansatte, eller måske er du i opstartsfasen med din fremadstormende iværksættervirksomhed.
Har du virkelig tid til at designe logo eller udforme visuelt identitet?
For det første er der idéfasen og designprocessen.
For det andet kommer viden og værktøjer, hvor du altså ikke kommer langt med Canva eller Publisher, hvis du stiler efter succes.
Sidst, men ikke mindst, er der korrekturgangene og tilretningen af det endelige materiale – fra øje for design til de rigtige filtyper – vejen er lang.
Som grafisk designer har jeg brugt årevis på at vedligeholde håndværket og kvaliteten.
2

Du sparer penge

Arrrh, kan du nu virkelig passe?
Forestil dig, at du bruger tid og energi på at designe dit eget logo.
Efter mange timers hårdt arbejde går du til skilteteknikeren, som ender med at skuffe dig.
Han melder tilbage, at han ikke kan lave dit facadeskilt ud fra det materiale, du har leveret.
Samtidig giver trykkeriet besked om, at dit logo fremstår sløret på de flyers, du har bestilt.
Og farverne er blevet mærkelige.
Rigtig ærgerligt!
Nu bliver du nødt til at starte forfra.
Du ender med at få dit hjemmelavede materiale trykt om, og hvad værre er – du har allerede lanceret dit nye logo for dine kunder på de sociale medier.
Du ender altså med at spilde ekstremt meget tid, og dine kunder ved stadigvæk ikke, hvem du er, fordi du skal igennem processen endnu en gang.
På bundlinjen er det meget bedre givet ud, hvis du fokuserer på netop dét, du er god til!
3

Du bliver konkurrencedygtig

Uanset om du er soloselvstændig eller har 20 medarbejdere, så er din visuelle identitet afgørende.
Når du har et professionelt brand, en visuel identitet, der signalerer kvalitet og et logo, som skaber tillid, bliver du valgt.
Du bliver valgt fremfor dine konkurrenter, som ikke har styr på disse elementer.
Som forbruger tager din kunde altid en ubevidst beslutning om, hvorvidt din virksomhed er troværdig eller ej.
Et professionelt grafisk design skaber tillid, og det gør derfor, at du skiller dig ud fra mængden.
4

Den røde tråd bliver holdt

Forestil dig et stort brand som Coca Cola.
Deres brand er anerkendt over hele verden, og du forveksler dem ALDRIG med andre.
Børn kender det, voksne kender det, ja, alle kender det. Og hvorfor?
Så længe Coca Cola har eksisteret, har de holdt brandkonsistens – eller den røde tråd, om man vil.
Coca Cola er så konsekvente, at de kan skrive, hvad de vil med deres skrifttype.
Folk vil altid se det som Coca Cola.
Prøv også at forestille dig brands som
•Nike
•Maersk
På trods af mindre justeringer gennem årene og små opdateringer, for at følge tidens trend og mode, er de overordnet konsekvente.
Sagt med andre ord, de har altid en rød tråd i deres visuelle identitet.
5

Dine kunder motiveres til køb

Vælger du grafisk design ud fra, hvad du kan lide, eller hvad dine kunder kan lide?
Som virksomhedsejer eller marketingmedarbejder falder du tit i den berømte fælde, hvis du vælger at designe selv.
Du designer det, du selv kan lide.
Måske får du en second opinion af en kollega, som heller ikke er brugbar, fordi han eller hun ikke er objektiv.
Gennem certificering ved Institut for Kundetyper har jeg ekstrem meget viden og erfaring til at målrette design mod målgrupper.
Derfor ved jeg, hvilken grafik der tiltaler netop DINE kunder.
Når din visuelle identitet, dit design og dit logo er eksekveret ud fra en målrettethed, motiverer du langt flere kunder.
Selvfølgelig skal du kunne stå inde for, hvordan grafikken udformes, men det er målgruppens reaktion, som tæller.
Sælger du kvalitet, har du også fortjent at din vare eller ydelse bliver præsenteret på bedste måde.